Taarbæk Nyt – Historien

4 Markante begivenheder i Taarbæk Nyts historie
Der er fire årstal i historien som hver for sig udgør en milepæl i bladets udvikling frem til i dag:

•  1961 Stiftelsesåret.
•  1973 Fra TlF medlemsblad til medlemsblad for 5 foreninger i byen.
•  1992 Fra medlemsblad til lokalblad for alle i Taarbæk.
•  2016 Bladets stifter og redaktør gennem bladets historie dør.

De første blade som ikke helt slog igennem
Ved generalforsamlingen i Taarbæk Idrætsforening 1934 rejste formand Dr. Aage Arnold-Larsen spørgsmålet om et foreningsblad til foreningen.
Der var indkommet et tilbud om gratis trykning imod annonceret. Generalforsamlingen overlod det til H. O. Andersen og Edvard Yde at søge bladet realiseret, så vidt det var muligt uden fremmed assistance.

Han havde tilbudt at levere foreningen det gratis medlemsblad, imod annonceretten på for- og bagsiden og fællestekst med en række andre foreninger for de 2 midterste sider. Man var imidlertid enige om, at bladet
kun havde interesse, hvis alle tre tekstsider ville være til rådighed for foreningen. Efter forhandling med Svend Pedersen underskrev bestyrelsen en kontrakt på følgende vilkår:
”Bladet leveres gratis i 150 eksemplarer, hvis kun forsiden benyttes og imod en ekstra betaling af 10,50 kr., når de midterste sider benyttes. Dog har foreningen i så fald ret til at tegne fodannoncer på disse sider.
For levering af 250 eksemplarer betales yderligere 3,25 kr. Stoffet skal være leveret inden udgangen af hver måned.”

Det første blad blev en realitet i april 1935. Bladet ”Medlemsblad for Taarbæk Idrætsforening” bestod af H. O. Andersen og Edvard Yde som redaktion.
Det var skrap læsning, for under overskriften ”Foreningens fremtid” skrives der om den indvarslede generalforsamling, som måtte blive en af de vigtigste i Foreningens Historie.
Situationen var vanskelig og klubben syntes kun at være reddet fra at standse betalingerne med hjælp fra sognerådet. Der skrives, at fodboldspillerne gav tennis skylden, og tennisspillerne hævdede, at det var fodbold, der gav underskud.
Det var det blad i A4 format.Næste udgave af bladet kom en måned efter, denne gang i en mere munter stemning. Der skrives om andespil på Taarbæk Hotel, fodboldresultater og referat fra generalforsamling.

Efter knapt et år på gaden blev medlemsbladet igen debatteret og man ville forsøge at administrere bladet selv.
Aftalen med Svend Pedersen udløb 1. april 1936, og Hr. Jacobsen ville påtage sig arbejdet med annoncer imod provision.
Hr. Jacobsen fik tegnet tilstrækkeligt mange annoncer til at foreningen kunne overtage bladet. Hellerup Bogtrykkeri kunne levere 300 eksemplarer for 32 kroner.

Bladet udkom hver måned i fem årgange, men blev debatteret ivrigt og i 1938 var der kritik af stof i bladet, og Edvard Yde udtalte, at årsagen til dels var mangel på stof, og at han var ked af at være ene om at skrive bladet.
Ved generalforsamlingen i oktober 1939 syntes bladet at være opløst.

Fodboldafdelingens eget blad
Der skulle gå næsten fem år før et blad igen så dagens lys. I december 1944 var det fodboldafdelingen, der udgav et blad med titlen ”Taarbæk Idrætsforening – Fodboldafdelingen”.
Bladet var ikke blevet til, hvis det ikke var for Henry Ruud, som med sædvanlig offervilje havde påtaget sig hele fremstillingen uden udgift for foreningen.
Medlemmerne blev opfordret til at bruge spalterne til drøftelse af foreliggende problemer. Bladet var stadig i A4 format og indeholdt to tætskrevne sider.
Artiklerne spændte vidt fra ekstraordinær generalforsamling over referat fra efteråret, efterlysning af fodboldblærer og lykønskninger. Det var hensigten at udgive bladet en gang om måneden.

Hvor længe denne udgave blev udgivet vides ikke. Det sidste eksemplar som har været tilgængeligt stammer fra august 1945. Det havde samme format og bestod af to sider med blandede oplysninger.

Forløberen til Taarbæk Nyt
Det første nummer af medlemsbladet: “Nyt fra TlF — udgivet af Taarbæk Idrætsforening” udkom i marts 1961. Dette blad, som indledningsvis udkom 12 gange årligt, udvikler sig senere til det Taarbæk Nyt vi kender i dag.
Blandt redaktionen medlemmer finder man Niels Post.
Formatet var A4 og indholdsfortegnelsen oplyser, at man kunne læse følgende i bladet: ”Hvad er meningen?, Vidste De, at…, Nyt fra fodboldfronten, Weekend-kursus for ungdomstrænere, Spiller brækket kraveben, Månedens interview, Fornyelse af landskampabonnementskort, Hørt under træningen…, Kom så frem af busken…, Ungdomslederen har ordet, Tilskud til Taarbæk I.F., Deres talerstol, og annoncer.
Under punktet ”Hvad er meningen?” blev der fortalt, hvorfor der igen opstod et medlemsblad. Der blev skrevet meget om sport i de lokale og nationale aviser, men klubben manglede en spalte, hvor der kunne skrives om, hvad der skete i klubben.

Bladet kom godt fra start. Men senere i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne løb bladet ind problemer, da der var for få skuldre til at yde den indsats der kræves, for at få styr på det redaktionelle indhold, annoncer, trykning, logistik mm. Disse gøremål har den kedelige vane at skulle være afsluttet til faste tilbagevendende deadlines for udgivelse og omdeling. Der var kun 2 foreninger TlF og TOB (Taarbæk Oldboys) til at levere et egentlig indhold i bladet. Bestyrelsen i Taarbæk IF kæmpede i alle årene en hård kamp for at få økonomien i Taarbæk Nyt til at hænge sammen, og forsøgte sig med forskellige tiltag at få de nødvendige penge i kassen.

I blad nummer fire blev redaktør Niels Jensen interviewet om bladets udgivelse. Han havde fornemmelsen af at bladet havde fået sin berettigelse, men at dømme ud fra indlæg så var det en fiasko. Der var kun indkommet to indlæg til bladet indtil da. Han havde ønsket sig en større interesse fra medlemmernes side. Derimod var der en overvældende interesse fra de handlende og håndværksmestre i byen som gav sig udslag i annoncetegning. Ganske vist var bladet ”ikke andet” end duplikeret, men det blev udsendt gratis til samtlige medlemmer.

I 1970’erne blev der vist interesse fra andre foreninger i byen for at få bragt artikler i bladet, og chefredaktøren siden 1965, Niels Post havde rundhåndet optaget diverse indlæg fra deres side, selv om de intet havde med TlF at gøre.

Bladet begyndte efterhånden at tage form af en lokalavis for Taarbæk by. En tanke som ikke lå langt fra Niels Jensens kongstanke om et blad, hvor byens foreninger kunne komme med meddelelser til samtlige indbyggere. Fra 1971 – 73 udkom bladet kun to gange om året, men det var til gengæld vokset til et stort blad – hele 20 sider blev der fremstillet.

Det sidste nummer af “Nyt fra TlF — udgivet af Taarbæk Idrætsforening” udkom i august 1973.

Taarbæk Nyt opstår
Samme år 1973 få måneder efter opstod Taarbæk Nyt – Taarbæks største avis. Første nummer var et julenummer på hele 32 tekstsider, illustreret med hyggelige vignetter med julegran, nissepiger og nissemænd, julekane, juleklokker, julemad osv. osv. Det var virkelig en “fødsel”, hvor alle sejl var sat til.
Taarbæks karakter som selvstændigt bysamfund måtte bevares, og til dette formål var bladet den rigtige løsning. Taarbæks største avis så hermed dagens lys. . Pudsigt nok med Niels Jensen som chefredaktør, der sammen med Ingvar A. Nielsen og Niels Broen udgjorde redaktionen.
Der var 5 foreninger der tegnede bladet. Taarbæk Idrætsforening, Sejlklubben, Sangforeningen Brage, Grundejerforeningen og Tennisklubben havde indgået en aftale om i fællesskab at udgive 4 numre om året, hvor alle bidrog med stof til bladet.

Ny Krise kradser
I begyndelsen af 1990’erne var økonomien igen presset. Den økonomiske håndsrækning skulle komme fra Kirken. I flere årtier op til 1992 blev der omdelt et kirkeblad til alle husstande i Taarbæk sogn. I erkendelse af, at dette blad i meget stort omfang gik direkte fra postkassen i papirkurven var nogle lyse hoveder kommet med den geniale idé, at nyheder m.m. fra Kirken og Menighedsrådet fremover kunne (skulle) publiceres i Taarbæk Nyt. Så da Kirken, som selvklart var den største “forening” i Taarbæk indgår i kompagniskabet omkring Taarbæk Nyt, tog Taarbæk Nyt det store spring fra et medlemsblad til et egentlig lokalblad — en avis for alle i hele Taarbæk Sogn. Derfor er det i året 1992, at vi finder den 3. store milepæl i bladets historie.

Taarbæk Nyts regnskabschef Willy Nielsen kunne så atter sove roligt, da Kirkens årlige bidrag til driften af Taarbæk Nyt var af en betydelig størrelse.
Siden er der ikke sket større ændringer i bladets ejerstruktur. Bladet er et fælles projekt for i dag 21 foreninger i jubilæumsåret 2011, som mødes en gang om året i en blandt Taarbækkernes helt specielle atmosfære af fred og fordragelighed. Der er ingen love eller vedtægter for dette fællesskab; men mødet afvikles dog som en almindelig generalforsamling med dagsorden og regnskabsaflæggelse under ledelse af en dirigent. Denne lovløshed burde fa enhver jurist til gyse. Nåh ja, det går endda, for der er ingen jurister med på mødet.

Farvel til Mr. Taarbæk
Bladets redaktør Niels “Post” Jensen sov stille ind den 10. marts 2016 efter kort tids sygdom. Han blev bisat fra en fyldt Taarbæk Kirke den 17. marts hvor Præsten Charlotte Paaskesen holdt en meget varm og kærlig tale om Niels.
Niels Jensen er født 29. december 1931 på første sal Søvej 4 og han sov stille ind i stuen omgivet af familien. Læs mindeord
Efter 55 år på posten som ansvarshavende redaktør var der vagtskifte på broen. Niels havde sin afsløser klar idet hans lærling havde fået lov til at kommen med i maskinrummet på Taarbæk Nyt siden 2010.
Blad nr. 169 var for første gang ikke sat op af Niels “Post” Jensen og Poul Erik Andersen fik sin ilddøb som ny chefredaktør på Taarbæks største avis.

Bladets udvikling
Her kigger vi på bladets udvikling i layout, format og skrifttyper.
I de første TlF år 1961 til 1965 blev bladet produceret på almindeligt papir i A4 format.
I bladets kolofon kan man læse at bladet er trykt hos ”TIF – Tryk” på Trepilevej. I efterfølgende udgaver kan man læse at ”TIF – Tryk” stiller sig til rådighed hvis nogle skulle have lavet festsange eller andre duplikeringsopgaver. Niels ”Post” Jensen havde altid sans for humor. Han blev spurgte til ”TIF – Tryk”. Det viste sig at være en duplikeringsmaskine på hans lille kontor på Søvej 4.
Adressen blev hurtigt døbt ”Taarbæk Tryk” og bladet udkom i 300 eksemplarer.

Fra 1965 ændredes formatet til foldet A4, altså som A5 sådan som vi kender det i dag. Oplaget steg til 600 eksemplarer og udkom 5 gange om året. Antal sider pr. nummer varierede en del.
I løbet af 1980’erne steg sidetallet til cirka 20 sider pr. nummer.
Fra 1992 steg sideantallet til cirka 30 og ved indgangen til det nye årtusinde er sideantallet kommet op på 40 til 44 sider, og oplaget er steget til 1700 eksemplarer.

Pas på redaktørens saks
Med hensyn til skrifttyper, skriftstørrelse, spalter eller ikke spalter, hersker der et fuldstændigt anarki — næsten. Man skal dog vide, at afleverer man et indlæg skrevet på en A4 side, vil det blive kopieret ned i A5 format med risiko for, at teksten skal læses med lup. Muligheden for at den er klippet i mange dele var også en risiko. Når man har set sin tekst formindsket til ulæselighed et par gange, ja så lærer man sig at bruge den “rigtige” skriftstørrelse. Opsætningen af de modtagne indlæg og annoncer varetages af redaktøren ved hjælp af, en kopimaskine, saks og limstift, hvorefter hele materialet afleveres til trykning på et hypermoderne trykkeri. Denne mere eller mindre organiserede mangfoldighed afspejler jo meget godt, hvordan vores Taarbæk tager sig ud og opfører sig, så der er absolut ingen planer om at ændre på disse forhold.

Klip fra gamle numre af Taarbæk Nyt
Fra den humoristiske side:

Viceredaktør Roager m/ frue har fået en søn på 6 pund. Knægten ligner sin far, men bare han er sund og rask — det er jo trods alt det vigtigste.

Ole Kæmpe og hans forhenværende forlovede . . .er blevet gift.

En enkelt gang har der været øvet censur mod noget, der var blevet trykt i det endnu ikke distribuerede nummer. Historien går på, at en kvindelig bekendt til redaktionen havde en kæreste, som lå soldat i Randers. Hun besøgte ham undertiden i weekends, hvor de indlogerede sig på hotel i byen. Disse besøg fik følger, og redaktøren skrev, at man skulle kalde det kommende barn for Ansgar — efter hotellet. Det var for meget for den unge kvinde.
Resultatet blev, at redaktionen måtte overstrege den famøse sætning med tusch i samtlige Ca. 600 eks. før de blev omdelt i byen. Og det var måske meget godt. Det blev en pige.

Sladderfuglen

Blandt andre skæmtsomme anekdoter finder man i nov. nummeret 1967 under overskriften “Sladderfuglen” følgende historie:

“Nyt fra havnen. Nu kan det snart være nok — der går rygter om, at der er folk der er begyndt at bade i Taarbæk Havn. Og ikke nok med det, det var uden badebukser — ganske vist fuldt påklædt — men alligevel. Det kan da ikke være rigtigt. Man har da love og forskrifter om at slige ting er forbudt, og så må man da også holde dem. Og endnu værre, så var der nogen der fiskede dem op igen, desuagtet at man vitterligt ved, at alt fiskeri i havnen også er forbudt. Man laver da ikke alle disse love for at de skal overtrædes næh, vedkommende har været på for dybt vand. Og skal man absolut indøve sit olympiadeprogram i udspring, så kunne man da låne skolens badeanstalt. Hvis slige ting ikke ophører, har vi hørt at man har talt om at lukke vandet ud af havnen, men det skulle vi da nødigt opleve, for det bliver da et værre mas for vor flinke havnefoged, når han skal bære alle bådene ud og ind af havnen. Så derfor må man forlange, at skal man falde i vandet, så må man gøre det et andet sted.”

Og I skal ikke snydes for daværende Sognepræst Thorkild Grosbølls første let ironiserende indlæg i Taarbæk Nyt om foreningen af det verdslige og det kirkelige i 1992. Han skrev: “Efter utallige udeblevne protester i forbindelse med nedlæggelsen af det gamle kirkeblad, vil nyt fra Taarbæk Kirke for fremtiden være at finde her i Taarbæk Nyt. Denne ny-ordning har været undervejs nogen tid, og det har været opmuntrende, at ingen (i det mindste ikke officielt) har modsat sig denne ordning — tværtimod. Det synes da også fornuftigt nok, at man på denne måde får samlet alle relevante oplysninger om, hvad der sker i byen, på ét sted. Det er praktisk for brugerne, mere økonomisk for udgiverne — og sjovere for alle parter.” “Fra Taarbæk Kirkes side fejrer vi de nye tingenes tilstand ved at lade folk sove en halv time længere på søn- og helligdage. Fra og med den 5. april er gudstjenesten flyttet til kl. 10:30”.

Sidste klip omhandler mangfoldigheden i chefredaktørens opgaver og pligter, når man har påtaget sig ansvaret for den publikation, som du sidder med lige nu. I 1965 måtte annoncechef Niels Post overtage jobbet som chefredaktør for “Nyt fra TlF”! (Der syntes ikke at have været andre, der havde det fornødne mod). Så Niels hoppede op på redaktørstolen og kiggede derfra ned i den slunkne pengekasse. Så sagde Niels altså også til Birthe: “En avis som “Nyt fra TlF” skal drives som en forretning med orden i sagerne, og så kan det jo ikke nytte noget, at søster Nina midt i kontortiden skal skifte ble på Michael, eller at du skal give tvillingerne mad.”
Så Niels indkalder til redaktionsmøde. Han selv troner for bordenden som chefredaktør, med søster Nina ved den ene og Birthe ved den anden side. Birgitte og Jesper opholder sig under bordet i færd med at lege med biler, og Michael er lige ved at falde ud af lænestolen.
Hvordan ordene så falder på resten af mødet, foreligger der desværre intet pålideligt materiale om. Men “enden” bliver, at Niels skal være babysitter og koncentrere sig om at passe alle ungerne, så skal Nina og Birthe nok sørge for at sprøjten kommer ordentligt ud!
Og således overlevede bladet endnu engang.

Taarbæk Netavis og Portal
I nummer et 2007 ser man for første gang Svend Wiisbye som Webmaster i kolofonen på Taarbæk Nyt. Hermed var Taarbæk Nyt pludselig blev elektronisk. Der blev bragt uddrag fra bladet og der kom forskellige pudsige indslag.
Svend Wiisbye styrede netavisen med gelinde hånd frem til 2015 hvor Taarbæk Portalen blev en realitet og samlingspunkt for byens borgere. Portalen blev suppleret med en Facebook gruppe, foto- og videoarkiv samt arkiv for historiske skrifter.
Mange, mange emner har været behandlet i Taarbæk Nyt. Nogle emner har kun “levet” i én artikel, andre har levet i op til 40 år, og nogle endnu længere, og de lever s’gu endnu.

Taarbæk Nyt pokalen
Ved 10-året for udgivelsen af første udgave af Taarbæk Nyt indstiftedes Taarbæk Nyt pokalen i 1983.
Denne pokal tildeles en person eller en forening, der har udrettet noget særligt for Taarbæk.
Det var ikke den store overraskelse, at Niels og Birthe Jensen i 2011 fik pokalen for 50 års uafbrudt arbejde i redaktionen af Taarbæk Nyt. Der er vist ikke den redaktionelle opgave, som Niels og Birthe ikke har haft
fingrene dybt nede i. Læs mere om pokalen

Taarbæk Nyts andre aktiviteter
Der har været mange aktiviteter gennem tiden som er udsprunget af Taarbæk Nyt eller som foreningen har overtaget.

•  Afholdelse og finansiering af fastelavns karneval for børn og forældre.
•  Oprettelse af flagalléen, som dog senere er blevet ophøjet til at have sit eget årsregnskab.
•  Juleudsmykningen af rundkørslen.
•  Tovholder for Skt Hans arrangementet på Taarbæk Havn.
•  Havnefester.
•  Støtte ved Barakkens etablering i 2015.

Kilder til historien
Ved at læse bladene fra starten får man et godt indblik i hvad der er foregået. Men alt har ikke været på skrift og derfor er der også brugt mundtlige overleveringer får at få den rette stemning.
Ved Taarbæk Nyts jubilæum i 2011 blev der skrevet om bladets historie. Det kan læses i Taarbæk Nyt 2011 nr. 150 side 8-12
I bogen om Taarbæk Idrætsforening gennem 100 år, af Flemming Henriksen, er der også skrevet om foreningsbladene gennem tiderne. Det kan læses i kapitlet Skrevne Medier side 240-251