Taarbæk Træning

Foreningen Taarbæk Træning er startet i marts 2018, da der var efterspørgsel på effektiv, sjov og ”brugervenlig” træning for begge køn.

Træningen hos Taarbæk Træning er for ALLE, og målet er at forbedre fysikken, øge udholdenhed og kondition, at få en times træning med godt humør og smil på læben, og sammen med andre bidrage til sammenholdet i lokalsamfundet.

Træningen tilpasses den enkelte deltager ift. hvad man kan klare, eller hvis man skulle have skader der skal tages hensyn til.

Der sætter fokus på at få styrket og trænet mave, lår og baller, få styrket hele din core samt trænet ryg og arme.

Der trænes med brede elastikker om benene, og små måtter til diverse øvelser, stående samt på gulv, og disse stilles til rådighed til træningen.

Ønsker man at bruge sin egen træningsmåtte (yogamåtte) til at træne på, så medbring den gerne, og ellers er der måtter i gymnastiksalen.

Husk at have behageligt træningstøj og sko på, medbring drikkedunk og det gode humør.

Træningen foregår i gymnastiksalen på Taarbæk skole, hver tirsdag kl.19-20 og lørdag kl.10-11. (der kan forekomme ændringer af dag og tid ift. andre faste bookinger af gymnastiksalen).

Der er ALTID en gratis prøvetime.

For at kunne deltage i træningen skal man være medlem af foreningen, hvilket koster 200 kr. i Årskontingent. Herefter kan man betale pr. gang, 45 kr., eller købe et 10 turs klippekort til 450 kr., enten via MobilePay, kontooverførsel eller kontant ved fremmøde.

Foreningen holder ferie i skolernes ferier.

Vel mødt til sjov og effektiv træning!

 

Kontaktinformation

Catherine Lauritsen
Mobil 60 68 31 38
taarbaektraening@gmail.com

Betaling af årskontingent, klippekort:
MobilePay: 60 68 31 38
Kontooverførsel:
Reg.nr. 1551 kontonummer: 3115016881

Hjemmeside